25.4.06

Danmarks første Ben & Jerry’s isbar


Danskerne har taget kult-isene fra Ben & Jerry’s til deres hjerter. Efter et år med salg af bægre fra 7-Eleven butikkerne, åbner nu landets første funky isbar. En amerikansk isbar, der aldrig er set i Danmark før. Premieren er i Frederiksbergcentret tirsdag den 25. april

Danmarks nye isbar har et bredt udvalg af bægeris, vaffelis, milkshakes, smoothies, kager, varme drikke og isdesserter. Alt er i original Ben & Jerry’s stil med gigantiske bidder af ingredienser fra hvid og mørk chokolade, amerikansk cookie dej, valnødder, pekannødder og chokoladeovertrukne mandler.

Indehaver Jan Haustein trodser de dårlige vejrprognoser i Danmark, og har en overbevisning om, at danskerne vil tage isbaren til sig. ”Ben & Jerry’s er jo mere end is, det er glæde for mave og sjæl. Og så ser jeg det som en hyggelig og omsorgsfuld is, der kan nydes året rundt.” Isbaren har fået en sjov og farverig indretning, der stemmer overens med Ben & Jerry’s konceptet: ”If it is not fun, why do it?”

Humoren er overalt i deres isverden og ikke mindst i de kreative navne som Coffee Coffee Buzz Buzz Buzz, New York Super Fudge Chunk, Phish Food, Peace of Cake og Chunky Monkey. ”Isene har jo kultstatus over store dele af verden.

Grundlæggerne Ben & Jerry er en god historie, og de har formået at skabe et solidt og unikt koncept med kæmpe stykker af ingredienser, rene råvarer og social bevidsthed blandet godt sammen. Så da jeg fik muligheden for at åbne isbaren som den første i Danmark, havde jeg ikke megen betænkningstid.”
Det siger Jan Haustein, Danmarks første Ben & Jerry’s isbar indehaver.

Det næste år vil danskerne se flere isbarer dukke op, og lige nu ses der på ekspansionsplaner i flere større byer i Danmark. Går man med en ismand i maven, er Ben & Jerry’s isbarer et franchisetagerkoncept, og der er stadig plads til nye franchisetagere.

Tirsdag d. 25. april mellem 12.00 og 17.00 holder Ben & Jerry´s isbaren i Frederiksberg centret sin officielle åbningsfest.

I den anledning vil der være lidt underholdning, og så vil der naturligvis være gratis is til alle!