30.4.07

Don Ø i TV 2-bestyrelse

FCK-formand Flemming Østergaard - også kendt som Don Ø - er valgt ind i TV 2's bestyrelse for en periode på to år.

Tv-stationen skriver på sin hjemmeside, at Flemming Østergaard afløser den kongelige solodanser ved Den Kongelige Ballet, Peter Bo Bendixen, der ikke stillede op til genvalg.

Flemming Østergaard er til daglig formand for Parken Sport & Entertainment A/S, der blandt andet står bag SAS Liga-holdet FC København.

***