6.2.08

S kigger paa landskampsstriden mellem DR og Viasat

Når landsholdet i aften spiller testkamp mod Slovenien kan man for første gang i mange år ikke følge den på radioens P3.

Der er nemlig kold luft mellem rettighedshaveren Viasat og Danmarks Radio, og det betyder, at man udelukkende kan følge kampen på TV3+.

Socialdemokraternes idrætsordfører betragter sagen som helt urimelig over for radiolytterne.

- Det ville være en anden sag, hvis TV3 udnyttede deres rettigheder. Men i kraft af, at de ikke gør det, så synes vi simpelthen, at det er urimeligt. Og hvis de ikke selv kan finde en mindelig løsning, så har vi fra Socialdemokraterne til hensigt at gå ind og undersøge muligheden for, om vi ikke kan finde en politisk løsning på problemet, siger Flemming Møller Mortensen til Ritzau.

Han erkender dog, at det kan blive svært at blande sig politisk i en sag, når Viasat er indehaver af radiorettighederne og dermed selv kan bestemme, hvordan de skal udnyttes.

Læs hele artiklen på dr.dk her.

***