18.9.07

New York Times bliver gratis paa nettet


Alle artikler, kommentarer og kronikker og arkivet tilbage til 1987 på New York Times netavis er gratis fra i morgen.

Dermed skifter en af USA's mest anerkendt og indflydelsesrige aviser strategi på nettet.

Årsagen er ændringen i læsernes brug af nyheder på nettet.

I et brev til netbrugerne skriver avisen, at siden man begyndte at tage penge for dele af indholdet i 2005 er brugerne i stigende grad begyndt at finde stoffet via søgninger, gennem sociale netværk og via links fra blogs.

- Vi tror at uhindret adgang til alle New York Times artikler og analyser er bedst for vores læsere, vores brand og den langsigtede overlevelse af vores journalistik. Vi opfordrer alle til at læse, at dele stoffet, at linke til det og at kommentere det, skriver en af avisens chefter Vivian Schiller.

***