21.8.06

Rengøringsmand bagbundet i to timer

Kravlede ud i en baggård i det indre København med bagbundne hænder. Politiet eftersøger to sortklædte røvere.

I mere end to timer var en rengøringsassistent bagbundet i det indre København, inden han fik hjælp og blev befriet, oplyser politiet.

Manden var ved at gøre rent i en restaurant på St. Kongensgade, da der lidt før klokken halv fem var indbrud.

To mænd, der var klædt helt i sort, kom ind. Den ene havde en pistol i hånden, mens den anden var bevæbnet med en jernstang, oplyser vicekriminalkommissær Tommy Keil på Station Bellahøj.

Fundet i baggård ved syvtiden

Rengøringsassistenten blev truet og bagbundet, inden mændene gik ned i kælderen, hvor de ifølge de foreløbige oplysninger muligvis stjal penge.

Det lykkedes offeret at kravle ud af restauranten, og i gården blev den bagbundne mand fundet ved syvtiden.

1 Comments:

At 1:45 PM, Anonymous Anonym said...

Ja lige ude foran mit vindue!

 

Send en kommentar

<< Home