15.9.06

Uro på Nørrebro efter filmforevisning

Barrikader og bål i gaderne efter visning af BZ-film på Nørrebro. Politiet trængte demonstranter ind i ungdomshuset.

Et par hundrede mennesker lavede torsdag aften barrikader på Nørrebrogade i København og tændte flere bål, efter forevisningen af en ny film om BZ-bevægelsen på Blågårds Plads.

Politiet sendte mandskab til området, og de blev mødt med stenkast. Politifolkene ryddede gaden og kort før midnat blev ballademagerne trængt ind i Ungdomshuset på Jagtvej.

Umiddelbart havde ordenspolitiets centrale vagtleder ikke meldinger om anholdte. Brandvæsnet var tilkaldt for at slukke bålene.