25.12.06

Jacob Binzers cous-cous


Fremgangsmåde

Hak grøntsagerne groft.

Varm olie op i en stor gryde.
Svits løg, hvidløg og chili i den varme olie.
Hæld spidskommen i. Rør rundt til løgene bliver klare og lidt gyldne.
Tilsæt derefter grøntsagerne og svits til de tager lidt farve.
Hæld så de flåede tomater i og hak dem groft med en ske.
Hæld oksefond i. (Denne var kogt på marvben)

Lad gryden simre for mellemvarme til grøntsagerne er møre. Skru ned på svag varme og lad simre. Spæd op med vand om nødvendigt. Smag til med salt og peber.

Hertil cous-cous som er knuste hvedekerner blødt op i kogende vand. Hæld 4 dele kogende vand i en gryde og kom 5 dele cous cous kerner i. Rør rundt og lad trække til vandet er trukket ind i cous cous?en. Løsn kernerne fra hinanden med en gaffel og server med ovenstående grøntsagsgryde. Pynt med friske korianderblade.

Ingredienser


Olivenolie
2 store løg
1 helt stort hvidløg
2 lange røde chili
1 selleriknold eller 2-3 persillerødder
10 gulerødder
3 grønne pebre
1 aubergine
4 dåser flåede tomater
½ liter oksefond
1 spiseske knust spidskommen
Salt og peber
Vand
Friske korianderblade