14.3.07

TV 2-pris under pres fra Internettet

De unge gider ikke længere sidde og se tv – de vil på internettet, og det gør, at en mulig investor melder sig ud af kampen om TV 2.

En af de helt store favoritter til købet af TV 2 melder sig nu helt ud af kapløbet om at overtage mediehuset.

Mediekoncernen Schibsted tror ikke længere på, at tv-området er interessant for selskabet.

Topchefen for den norske mediegigant begrunder internettets popularitet med den mindskede interesse for området.

"De unge mellem 16 og 24 nedprioriterer TV til fordel for internettet. En undersøgelse fra Deutsche Bank viser, at det er faldet med en fjerdedel. Vi tror, at den øgede konkurrence vil presse omkostningerne hos tv-stationerne yderligere," siger han til Jyllands-Posten.

Det er endnu ikke besluttet, hvornår TV 2 igen skal sættes til salg.

***

Etiketter: ,