11.10.07

Nyt mandeblad paa gaden 1. november

En ny MAND kommer på gaden 1. november. Det er Chili Group, der står bag det nye magasin, der lover både mandehørm og bløde værdier.

Måske derfor er det også et billede af Bruce Willis med overskriften 'Actionhelt og alenefar', der pryder første nummer.

MAND bliver med et oplag på 100.000 Danmarks største mandemagasin. Til sammenligning har M1 et oplag på lidt over 46.000.

Til forskel fra de andre magasiner til mænd på markedet, er MAND gratis. Det kan hentes i 7-elevenbutikker og på YX-tankstationer.

Første nummer byder blandt andet på en guide til den ultimative herrejulefrokost, en artikel om undervandsjagt, gode råd til, hvordan man får sex og romantik tilbage i parforholdet og oversigt om "15 kvinder, du fik våde drømme af i 80'erne og 90'erne".

***