6.2.07

Gates: IP-tv er fremtiden

Microsofts grundligger, Bill Gates, tror, at TV via bredbåndsforbindelser om få år vil revolutionere den måde, som vi ser tv på.

Foran en række erhvervsfolk på World Economic Forum spåede han det traditionelle TVs død, skriver Reuters.

Bill Gates mener, at fleksibiliteten i de svulmende bredbåndsforbindelser allerede om fem år vil have udkonkurreret de traditionelle TV-signaler og samtidig revolutionere den måde, som vi ser fjernsyn på.

Han mener, at projekter som blandt andet danskeren Janus Friis's Joost og YouTube.com viser vejen for fremtidens tv. Her har brugerne selv mulighed for at bestemme, hvornår de vil se deres ynglingsprogrammer, og brugerne kan let følge deres interesser og se meget smalle niche-programmer, hvis de ønsker det.

Bill Gates' revolution forudsætter, at der samtidig sker en yderligere integration mellem PC og fjernsyn - men det er en proces, som allerede er godt på vej, mener han.