9.5.07

Casper Christensen skal passe tv-arbejdet

Casper Christensen, der tegner TV 2 Radios lytterflagskib, har foreløbig sidste arbejdsdag på radioen den 15. maj.

Han skal i tre måneder holde ferie og producere flere afsnit af tv-serien "Klovn", skriver BT.

"Kongen af Danmark" showet med Casper Christensen og Ricco Wichman er den flade, der trækker flest lyttere til radioen.

Hans tilknytning til TV2-koncnen er unik efter danske forhold, idet han er medejer af et selskab, der også ejes af TV 2, og derfor står han til rådighed for en lang række TV 2-projekter.

Der foreligger ingen informationer om, hvad TV 2 Radio gør for at erstatte ham.

***