6.7.07

Sort spejder vil ikke til TV2 Radio


Anders Breinholt havde skrevet kontrakt med TV2 Radio, men den ene halvdel af 'De Sorte Spejdere' fortrød sin beslutning og bliver på DR.

Det skulle have været et boost til moralen efter måneder med faldene lyttertal. I stedet blev det endnu en kæmpe skuffelse for TV2 Radio, da Anders Breinholt rendte fra sin aftale med stationen.

-Det er rigtigt, at jeg skulle have skiftet til TV2 Radio. Vi havde endda skrevet kontrakt og det hele, siger Anders Breinholt til B.T. fredag.

Med kapringen af Anders Breinholt kunne TV2 sætte en stopper for P3s kæmpe succes, 'De Sorte Spejdere' og samtidig styrke sit eget hold. Men Anders Breinholt bliver altså hos makkeren Anders Lund Madsen.

- Jeg ved godt, at jeg har fucket det op, men jeg er glad for min beslutning om at blive hos DR, siger Anders Breinholt.

***