11.7.07

Coca-Cola tager Jokeren med i kirke

I ny policy-trailer fra Coca-Cola er Jokeren talsmand for Coca-Cola og deres budskab til biografgæsterne i Nordisk Films biografer om, at det er i orden at nyde forfriskninger under biografforestillingen, så længe det gøres med respekt for det øvrige publikum.

Policy-traileren, der er instrueret af Jens Mikkelsen og produceret af Locomotion, er den anden af fire film som Coca-Cola, efter et og samme manuskript udarbejdet af Saatchi & Saatchi, har realiseret gennem Direkte Film. Konceptet er en case på, hvor meget flere produktionsselskabers bud på opgaven kan tilføre den oprindelige kreative ide!

- I forhold til det oprindelige manuskripts ide om at placere handlingen under en begravelsesceremoni, havde vi slet ikke tænkt en person ind i handlingen, der er så meget i øjenhøjde med biografernes kernemålgruppe, som Jokeren. Men det er jo godt set at lade Jokeren tale til de unge med deres egen jargon. Så vi er glade for, at Jokeren sagde ja til at være vores talerør i denne film, siger Jens Jermiin, Nordisk Reklamechef Coca-Cola.

Policy-traileren vil blive introduceret i Nordisk Films biografer som optakt til selve spillefilmene fra den 4. juli 2007.

***