28.11.08

Skype- og Freeway-stifter overtager Jubii

Skype-opfinderen Janus Friis skal sammen med Freeway-stifteren Morten Wagner være med til at hjælpe sin gode ven, Jubiis administrerende direktør Peter Lundsgaard med at købe Internet-portalen Jubii, der engang var Danmarks største.

Ifølge Business.dks oplysninger arbejder de tre sammen på at rejse de fornødne penge til igen at bringe Jubii hjem på danske hænder, efter at den tyske ejer gennem otte år har meddelt, at selskabet skal sælges. Der tales om en salgspris på 30-40 millioner kroner.

***

Jubii er blevet solgt – men til hvem?

Den danske søgeportal Jubii har fået en ny ejer, men den danske direktør ved endnu ikke, hvem det er. Resten af selskabet Lycos, der har ejet Jubii indtil i dag, bliver afviklet.

"Nu taler jeg helt for egen regning, jeg er helt sikker på, at de har fundet en køber til Jubii," siger adm. direktør i Jubii Peter Lundsgaard til computerworld med henvisning til, at Lycos Europa i onsdags satte selskabet til salg.

***

Aller lukker to magasiner


Mediehuset Aller Press har netop lukket to magasiner. Det drejer sig om fodboldmagasinet Player og Magasinet Mand, der er et livsstilsmagasin for mænd.

- Vi har konstateret, at disse magsiner ikke vil bidrage positivt til vores forretning. Derfor har vi været nødt til at lukke dem, siger Rikki Sølling, administrerende direktør i Chili Group, hvor Magasinet Mand hører under. Chili Group ejes af Aller Press.

Kamp om annoncer
Rikki Sølling mener, at den økonomiske krise er en medvirkende årsag til lukningen.

- Der er slet ingen tvivl om, at finanskrisen har forværret situationen. Det er klart, at når virksomhederne har færre penge at annoncere for, så bliver der også mere kamp om pladsen på annoncemarkedet. De svage medier bliver særlig ramt, siger Rikki Sølling til DR Nyheder.

Magasinet Mand, der var et gratismagasin, havdet et oplag på cirka 100.000, mens Player havde et oplag på 10-15.000, fortæller Rikki Sølling.

***

12.11.08

Anders Breinholt til TV2


Nyt makkerpar i "Go' morgen Danmark" er studievært på TV 2 NEWS Kamilla Walsøe og Anders Breinholt, der senest har lavet "De sorte spejdere" på P3. De to skal fremover som fast makkerpar give seere en god morgen på TV 2 sammen med Cecilie Frøkjær og Morten Resen.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde sammen med Kamilla. Jeg har set hende på TV 2 NEWS, og jeg synes, hun er fantastisk dygtig. P3s lyttere vil nok vide, at jeg de sidste fire år har set "Go' morgen Danmark" meget intenst," fortæller Anders Breinholt.

Han uddyber:

P3s lyttere vil nok vide, at jeg de sidste fire år har set "Go' morgen Danmark" meget intenst

—Anders Breinholt

"Så var der et tv-program, jeg skulle lave, skulle det være dét. At jeg oven i købet får mulighed for at komme med på holdet lige nu, hvor programmet står foran en opdatering, bliver bare mere spændende."

Kamilla Walsøe siger:

"Anders er både sjov og skarp, og jeg glæder mig meget til vores samarbejde. Min force er min baggrund i nyhedsjournalistik, og jeg er sikker på, Anders og jeg vil supplere hinanden godt i "Go' morgen Danmark".

Seerne kan opleve det nye "Go' morgen Danmark" fra mandag 5. januar 2009.

***