23.9.06

Osama bin Laden hævdes død


Verdens mest eftersøgte mand døde for en måned siden i Pakistan, skriver den franske avis L'Est Republicain.

Han har været eftersøgt af verdens største militærmagt. Men det var en banal bakterie, der fik ham: Osama bin Laden er død af tyfus, påstår fransk avis. Talebanleder kalder påstanden for grundløs propaganda.

Boksning: DK4 sender Kessler-kamp


Mikkel Kesslers dobbelte VM-boksekamp mod Markus Beyer kan lørdag den 14. oktober brage ud i utallige danske hjem. Team Palle og dk4 offentliggjorde fredag, at tv-stationen viser hele stævnet i Parken.

-Vi er lykkelige for, at vi på denne måde sikrer, at Kessler's enestående kamp kan opleves af de danske tv-seere, udtaler sportschef Ib Søby fra dk4.

Kanalen kan ses af hver anden danske husstand og distribueres af antenneforeninger, satellit og kabel-tv.

22.9.06

22-årig siger nej til fem milliarder


Yahoo har givet den 22-årige grundlægger af Facebook, Mark Zuckerberg, et tilbud på fem milliarder kroner for hans net-tjeneste. Det har han dog sagt nej til. Zuckerberg siger, at han drives af lidenskaben for sit projekt, som han skabte for tre år siden da han studerede på Harvard. De studerende brugte tjenesten til at flirte, udveksle sladder og nyheder om de seneste fester.

Casino Royale theatrical trailer with Chris Cornell's song

21.9.06

Hvad har Scott Walker, Brian Eno og Rufus Wainwright til fælles?


UNDERTONER.DK: Kildeangivelser er normalt ikke noget, danske musikmedier benytter sig af - så lad os for en gangs skyld være præcise: 2. Mosebog, kapitel 7-11.

Hér finder vi nemlig historien om, hvordan Herren lod i alt 10 plager ramme det egyptiske folk, fordi Farao ikke ville lade Moses og resten af israelitterne slippe ud af deres tilværelse som slaver for egypterne. Og med 'plager' er der ikke tale om hold i nakken eller lidt ondt i maven - næ, vi snakker sværme af myg og fluer, pest, bylder og drab af landets førstefødte. Med meget mere.

Det har filminstruktøren Penny Woolcock lavet filmen The Margate Exodus om, og den får et soundtrack med på vejen. Og det er her, det bliver spændende.

Soundtracket er samlet på albummet Plague Songs, der d. 2. oktober udkommer på selskabet 4AD. Og vi tillader os - uden at henvise til Det Gamle Testamente - at mene, at det er nogle ganske interessante navne, der er med.

1. Klashnekoff: Blood
2. King Creosote: Relate the Tale
3. Stephen Merritt: The Meaning of Lice
4. Brian Eno & Robert Wyatt: Flies
5. Laurie Anderson: The Fifth Plague
6. Cody ChesnuTT: Boils
7. The Tiger Lillies: Hailstones
8. Imogen Heap: Glittering Cloud
9. Scott Walker: Darkness
10. Rufus Wainwright: Katonah

Sony Ericsson i kamp mod iTunes

Sony Ericsson er nu også klar til at spille med på melodien om at sælge musik på nettet. Den 2. oktober åbner den svensk-japanske mobilproducent nemlig sin egen musikportal M-buzz.com. Dermed er Sony Ericsson nu også hoppet med i bokseringen i kampen om at kapre musikhungrende kunder, som Nokia også har meldt sig ind i, efter de købte Loudeye.com i august måned. Indtil nu har musikmarkedet i cyberspace ellers været præget af Apples iTunes, og sådan fortsætter det nok også i den nærmeste fremtid. Sony Ericssons musiktjeneste vil nemlig kun kunne bruges af mobiltelefonerne W850 og W950, skriver det svenske Dagens Industri. Samtidig vil M-buzz.com kun fokusere på nye bands, som stadig er ukendte i den brede offentlighed. M-buzz.com gør det muligt at downloade musik direkte ned på mobiltelefonen. Analytikere siger til det norske Dagens IT, at der vil blive solgt omkring 100 mio. mobiltelefoner med indbyggede musikafspillere alene i år, mens Apple sælger 40 mio. iPods. Ifølge flere rygter skulle Apple være ved at udvikle en såkaldt iPhone, der skulle være en iPod indbygget mobiltelefon, som i fremtiden skal tage kampen op mod mobiltelefonerne.

Louis Vuitton og Dior sagsøger Ebay

De to franske luksusmærker Louis Vuitton og Christian Dior sagsøger Ebay for 37 mio. euro – svarende til 277,5 mio. kr.

De to virksomheder beskylder Ebay for at lave aktioner på håndtasker, tøj og solbriller fra de to luksusmærker, men som aldrig har været forbi de fine adresser i Paris.

Vuitton og Dior mener, at langt størstedelen af deres mærkevarer, der bliver sat til salg på Ebay er falske, skriver Nyhedsbureauet Bloomberg.

Louis Vuitton sagsøger Ebay for 20 mio. euro, mens Christian Dior kræver 17 mio. euro. fra den verdensomspændende auktionshjemmeside.

Ebay har allerede gjort det muligt for mærkevareindustrien at råbe op, hvis der handles med falske varer på hjemmesiden.

Talsmand for Ebay, Hani Durzy, siger til nyhedsbureauet Bloomberg, at han er skuffet over at Vuitton og Dior nu vælger at gå rettens vej.

"Vuitton og Dior fralægger sig bare ansvaret for at holde øje med deres mærker. Vi vil meget gerne være med til at beskytte deres mærker, når vi sælger produkterne inde på vores hjemmeside," fortæller Hani Durzy fra Ebay.

Gartner: eBay afløser banker i fremtiden

Ifølge analysebureauet Gartner kan vi godt begynde at tage afsked med bankbogen og kontakten med det lokale pengeinstitut.

Stephen Prentice, der er vicepræsident hos analysebureauet Gartner, spår, at den nuværende finansielle struktur næppe eksisterer om 20 år.
»For 10 eller 15 år siden stolede folk på deres bank. I dag oplever engelske banker, at mange af deres kunder ikke stoler på dem. De bryder sig faktisk ikke om bankerne, og de bruger dem egentlig kun, fordi der ikke eksisterer noget alternativ,« siger han.

Stephen Prentice mener, at mange af bankernes nuværende opgaver vil være overtaget af andre aktører om 20 år, fordi bankerne ikke længere har monopol på at opbygge tillid.

Det har blandt andre eBay demonstreret.

»Hundrede millioner af mennesker handler via eBay med personer, som de ikke kender, på grund af systemets gennemsigtighed. eBay er en troværdighedsformidler. Firmaet har skabt nogle rammer, hvor jeg som privatperson kan handle og opbygge min troværdighed hos andre mennesker,« siger Stephen Prentice.

Analytikeren har allerede observeret lignende troværdigheds systemer, der formidler lån.

»eBay eller en lignende konstruktion kan omvælte den eksisterende finansielle sektor, for hvorfor har jeg brug for en bank eller mæglers indblanding, hvis jeg kan klare handlen selv?

20.9.06

Lynx Jet


Lynx Jet - video powered by Metacafe

More personel than passengers. And what personel :)

15.9.06

»Det er enten eller. Og livet er kort«


His Masters Voice. »Man sætter livet på spil for at spille musik, hvis man altså gør det på den rigtige måde.« Bob Dylan taler med den amerikanske forfatter Jonathan Lethem.

Universal skriver kontrakt med Fritz Fatal

Dansk rock og punks svar på Ian Curtis er tilbage med et comeback-udspil med bandet Mental Midget.

Læs hele artiklen i Gaffa.

Se 'Klovn' på nettet dagen før din nabo


Tilhængere af TV2 Zulus komedieserie 'Klovn' kan fremover se de nye afsnit et døgn før, de vises i fjernsynet.

Man kan se afsnittene gratis på både TV2 Sputnik og på internetsiden zulu.dk fra på søndag, og hvert afsnit af den populære serie, hvor Frank Hvam og Casper Christensen er frontfigurer, vil være tilgængeligt i en uge.

»Det er noget helt unikt at tilbyde vores brugere på TV2 Sputnik og zulu.dk at komme til snigpremiere på en så populær komedieserie som 'Klovn'. Internationalt set er denne service over for seerne og brugerne meget anvendt, men herhjemme er vi den eneste tv-station, der tør tilbyde dette«, siger Rune Bech, TV2’s direktør for interaktivt indhold og tjenester.

Racerlegende åbner kunstudstilling


Bilsportens største legende i forrige århundrede, 76-årige britiske Sir Sterling Moss, kommer til Danmark, når kunstmuseet ARoS i Århus åbner udstillingen Racing Cars den 12. oktober. Udstillingen skal forene to ellers uforenelige størrelser - fuldblodsracerbiler og kunst.

Racerkøreren, der blev alle drenges største helt et par årtier efter Anden Verdenskrig, har kørt fire gange i Danmark på den forlængst nedlagte Roskilde Ring. Han stoppede sin karriere i 1962, og da det skete, faldt publikumsinteressen med 50 procent.

Den danske racerkører Thorkild Thyrring, der har hjulpet med at få racerlegenden til Danmark, betegner Moss som motorsportens Elvis Presley. Han havde sin glorværdige periode, da det var dagligdags med dødsfald på bilsportsbanerne. Han vandt halvdelen af sine 522 racerløb.

Foto: Sterling Moss under Monacos Grand Prix i 1960.

Coop og TDC sammen om musiksalg på nettet


Coop åbner en musikbutik - Musikhylden - på internettet. TDC leverer mere end 650.000 numre.

Musikhylden indeholder mere end 650.000 musiknumre og er leveret af TDC. Målet er at blive Danmarks største.
TDC har allerede sit eget salg af musikdownloads og er en af landets største udbydere. Coop sælger i forvejen cd'er gennem især Kvickly og Kvickly xtra.

"Markedet flytter sig mod digital musik. Fra 2004 til 2005 steg vores salg af mp3-afspillere med 50 procent, og den samme stigning ser ud til at gentage sig i år.

Derfor er det naturligt, at vi også vil tilbyde musikken, der hører til. Desuden vil vi gerne tiltrække yngre kunder til vores nethandel," siger Annette Falberg, internetchef i Coop Danmark.

Coop Danmarks nethandel www.nettorvet.dk omsætter for et trecifret millionbeløb, og har i modsætning til mange andre netbutikker succes med at tiltrække en moden målgruppe. 60 procent af kunderne på NETtorvet er over 30 år. På TDC Musik er 51 procent af kunderne under 30 år.

"Vi synes, vi har landets bedste musikbutik på nettet, og vi er glade for, at Coop mener det samme. TDC og Coop supplerer hinanden fantastisk godt inden for dette forretningsområde, og vi forventer, at begge virksomheder vil få stor fordel af partnerskabet," siger direktør Gert Rieder, TDC Privat.

TDC's musikbutik blev etableret i efteråret 2003 og står i dag for ca. 35 procent af omsætningen på det hjemlige marked for salg af musik på nettet. TDC har et erklæret mål om at støtte udbredelsen af dansk musik og samarbejder bl.a. med SPOT-festivalen i Århus, som er en festival for ny dansk rockmusik.

Salg af musik i digitale formater vurderes i dag til at udgøre omkring 5 procent af den samlede omsætningen på musikmarkedet.

Le Corbusier @ 3 Falke Møbler

Peter Brandes @ Kunstindustrimuseet

Da Gud kom forbi


Det argentinske fodboldikon, Diego Armando Maradona, lod pressen vente, blev tilgivet på stedet og gav et syv minutter langt pressemøde.

Uro på Nørrebro efter filmforevisning

Barrikader og bål i gaderne efter visning af BZ-film på Nørrebro. Politiet trængte demonstranter ind i ungdomshuset.

Et par hundrede mennesker lavede torsdag aften barrikader på Nørrebrogade i København og tændte flere bål, efter forevisningen af en ny film om BZ-bevægelsen på Blågårds Plads.

Politiet sendte mandskab til området, og de blev mødt med stenkast. Politifolkene ryddede gaden og kort før midnat blev ballademagerne trængt ind i Ungdomshuset på Jagtvej.

Umiddelbart havde ordenspolitiets centrale vagtleder ikke meldinger om anholdte. Brandvæsnet var tilkaldt for at slukke bålene.

14.9.06

MUSIK > Wohlert og Rosendahl samarbejder

Kæresteparret Pernille Rosendahl og Johan Wohlert indgår nu et professionelt samarbejde. Siden Swan Lees opløsning har det svirret rygter om frontfiguren Pernille Rosendahl og hendes nye projekter. Da kæresten Johan Wohlert i april forlod Mew for at koncentrere sig om familielivet og parrets barn, blev det oplagt at spekulere i, om parret havde et samarbejde i støbeskeen. Nu præsenterer Wohlert og Rosendahl så deres første udspil på internetportalen Myspace, hvor parret poserer på foto, og hvor første musikalske skud fra duoen kan hentes ned. Der er endnu ikke sluppet oplysninger ud om, hvornår man kan forvente yderligere materiale fra det rockende forældrepar.

Frank Hvam stjæler fra Røde Kors

Casino Royale trailer