12.2.08

Twingly indtager Danmark

Den svenske blogsøgemaskine Twingly tager kampen op mod danske Overskrift.dk

I går lancerede Politiken.dk et samarbejde med den svenske blogsøgetjeneste Twingly. Hvis en blogger skriver et indlæg med et link til en artikel på Politiken.dk, vil artiklen få tilføjet et link tilbage til bloggen. Den tjeneste blev introduceret i Sverige for et år siden, og omkring 30 svenske aviser benytter sig nu af Twingly, fortæller Martin Källström fra Primelabs - firmaet bag Twingly.

Læs hele artiklen på mediawatch.dk her.

***

MTV paa trapperne med ny dansk tv-kanal

Er du vild med at se fjernsyn? Så kan folkene bag MTV glæde dig med en ny tv-kanal til de danske seere.

"Vi regner med at kunne offentliggøre planerne for en ny kanal i Danmark inden for de næste to måneder," siger MTV’s nordiske pressechef Peter von Satzger til Mediawatch.

Ifølge svenske Dagens Media planlægger MTV Networks en lancering af den amerikanske humorkanal Comedy Central, som blandt andet er kendt for The Daily Show, i Sverige.

Peter von Satzger vil endnu ikke afsløre, hvilken kanal koncernen ønsker at præsentere i Danmark, men regner med at løfte sløret i løbet af et par måneder.

MTV Networks ejer og driver 150 medier på verdensbasis. Blandt de mest kendte er Comedy Central, musikkanalerne MTV og VH1 og børnekanalen Nickelodeon.

***

6.2.08

S kigger paa landskampsstriden mellem DR og Viasat

Når landsholdet i aften spiller testkamp mod Slovenien kan man for første gang i mange år ikke følge den på radioens P3.

Der er nemlig kold luft mellem rettighedshaveren Viasat og Danmarks Radio, og det betyder, at man udelukkende kan følge kampen på TV3+.

Socialdemokraternes idrætsordfører betragter sagen som helt urimelig over for radiolytterne.

- Det ville være en anden sag, hvis TV3 udnyttede deres rettigheder. Men i kraft af, at de ikke gør det, så synes vi simpelthen, at det er urimeligt. Og hvis de ikke selv kan finde en mindelig løsning, så har vi fra Socialdemokraterne til hensigt at gå ind og undersøge muligheden for, om vi ikke kan finde en politisk løsning på problemet, siger Flemming Møller Mortensen til Ritzau.

Han erkender dog, at det kan blive svært at blande sig politisk i en sag, når Viasat er indehaver af radiorettighederne og dermed selv kan bestemme, hvordan de skal udnyttes.

Læs hele artiklen på dr.dk her.

***

TV3 udelukker DR fra landskamp

TV3 vil blokere for DR, så der for første gang i mange år ikke bliver livetransmission fra en landskamp, når Danmark onsdag aften møder Slovenien på udebane.

TV-selskabet Viasat og Danmarks Radio er havnet i en bitter strid, som nu indebærer, at DR's radiolyttere ikke får glæde af en direkte transmission fra onsdagens landskamp mod Slovenien. Viasat har både TV- og radiorettigheder til landsholdets udekampe, men har ikke ønsket at forhandle med DR, som i mange år har haft tradition for at sende landsholdets kampe live på P3.

- Da vi før jul forhandlede en ny TV-aftale på plads for Superligaen, valgte DR en alliance med en af vores største konkurrenter, norske Telenor. Det har de frihed til, men alene af den årsag, ser vi ingen grund til at samarbejde med DR om radiorettigheder, siger Viasats sportschef, Peter Nørrelund, til Ekstra Bladet.

Fremover må DR derfor belave sig på, at landsholdets udekampe ikke kan sendes direkte til stationens lyttere, selv om Viasat ikke selv har tænkt sig at udnytte radiorettighederne.

***

Nyhedsavisen ligger nu nummer 1


Mens Nyhedsavisen kæmper for at tilpasse organisationen til den afgørende fase i aviskrigen, er der opmuntring at hente i de netop offentliggjorte læsertal fra Gallup.

Læs hele artiklen på business.dk her.

***